Det danske modebrand Bitte Kai Rand har fået ny ejer.

Magasin du Nord skriver i en pressemeddelelse, at man har købt selskabet for at styrke sin position inden for dansk design og håndværk.

- Bitte Kai Rand er et brand med en stærk designarv og en tydelig DNA - præcis som Magasin.

- Vi ser et stort potentiale i at videreudvikle brandet i respekt for dets historie, og vi glæder os til at aktivere synergierne med resten af Magasins univers og øvrige investeringer, siger Camilla Deichmann, der leder Magasins såkaldte ventureforretning og fremover skal være administrerende direktør for Bitte Kai Rand.

Bitte Kai Rand blev stiftet af designeren med samme navn tilbage i 1981, og hun er glad for, at modebrandet skal videreføres af Magasin.

- Faktisk var Magasin en af de første forhandlere, vi fik om bord tilbage i 1984, og jeg kan ret godt lide tanken om, at Bitte Kai Rand-eventyret på en måde både begyndte og endte sammen med Magasin, siger tøjskaberen.

Hun var 25 år gammel, da hun som nyuddannet designer købte en strikkevirksomhed og blev selvstændig.

Magasin vil ikke kun markedsføre Bitte Kai Rand i Danmark, men også på udvalgte internationale markeder.

Bitte Kai Rand har foruden en webshop fem egne fysiske butikker, ligesom mærket allerede har sin egen afdeling hos Magasin på Kongens Nytorv i København.

Derudover forhandles mærket i hundredvis af butikker herhjemme og i udlandet.

Investeringen i Bitte Kai Rand er ikke den første, som Magasin Ventures har foretaget.

Selskabet har tidligere købt sig ind i mærkerne Messy Weekend, Copenhagen Cartel og Lust Copenhagen, ligesom man har investeret i kosmetikfirmaerne Blid og Relevant.

Parterne vil ikke oplyse salgsprisen.

/ritzau/

Distributionsselskabet Allente, der tilbyder tv-løsninger via både satellit og streaming, har hidtil været ejet af Viaplay og Telenor i fællesskab.

Men Viaplay har nu overtaget alle aktierne i Allente og er dermed eneejer af selskabet.

Det fremgår af en pressemeddelelse, der er udsendt i forbindelse med Viasats regnskab for andet kvartal.

Her står der også, at Viaplay betaler 1,1 milliard svenske kroner for Telenors aktiehalvdel. Det svarer til 730 millioner danske kroner.

- Vi er stolte over alt, hvad vi har opnået med Allente og Viaplay de sidste fem år.

- Når selskabet går ind i sit næste kapitel, passer Allente bedre ind i Viaplays strategi end i Telenors, siger Dan Ouchterlony, der er chef for Telenors investeringsafdeling, som kaldes Telenor Amp.

Danske Jørgen Madsen Lindemann, der er administrerende direktør for Viaplay Group, ser frem til endnu bedre at kunne udnytte mulige synergier i et tættere samarbejde.

- Vi forventer, at handlen vil skabe mulighed for, at både Allente og Viaplay Group kan udvide deres kundebase og forbedre deres produkt- og tjenestetilbud, siger han.

Det var Viaplay og Telenor, der i fællesskab stiftede Allente tilbage i 2020, da man lagde Canal Digital og Viasat sammen.

Selskabet har 840.000 streaming- og satellitkunder i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Derudover tilbyder selskabet også bredbåndsløsninger til kunder i Sverige.

Omsætningen lyder på 6,5 milliarder svenske kroner, svarende til 4,3 milliarder danske kroner.

Salget af Allente forventes gennemført inden for seks måneder. Det kan dog kun gennemføres, hvis konkurrencemyndighederne giver tilladelse til det.

/ritzau/

Donald Trump har længe været stærkt utilfreds med Jerome Powell – chefen for den amerikanske centralbank, The Federal Reserve. 

Trump vil have Powell til at sænke renten til mellem en og to procent fremfor den nuværende rente på 4,5 procent. 

Men præsidenten kan ikke umiddelbart fyre centralbankchefen – medmindre, der er tale om ekstraordinære omstændigheder.

Alligevel kunne flere amerikanske medier skrive onsdag kort før middag amerikansk tid, at Donald Trump havde intentioner om at skille sig af med Powell, og at han havde vist et udkast til Powells fyreseddel til en række politikere. 

Reaktionerne på finansmarkederne viste omgående, hvor stor en beslutning det ville være, skriver Financial Times. 

Således faldt dollarkursen, som normalt ses som en tryg havn for investorer, med hele 1,2 procent over for en række andre valutaer. 

Samtidig faldt S&P-indekset også med 0,75 procent i de 45 minutters tid, der gik efter nyheden om fyresedlen kom ud.

Investorerne er bekymrede for centralbankens uafhængighed. Og de er nervøse for, om Trump vil udpege en ny centralbankchef, som vil sænke renten uforholdsvis meget og dermed få inflationen til at stige.

Efter 45 minutter steg aktierne og dollaren dog igen.

For Trump fik sagt til en række medierne, at han ikke vil fyre Powell – omend han bekræftede, at han havde talt om Powells fremtid med over 20 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus. 

De opfordrede ham til at fyre Powell, sagde han. 

»Jeg ville elske det, hvis han sagde op, men det ville være op til ham. De siger, at det vil forstyrre markederne, hvis jeg gør det,« lyder det fra Trump ifølge CNN.

Trumps tilbagetog stabiliserede dollarkursen, skriver Financial Times, men alligevel tyder udsvingene i markedet, at hans kritik af Powell har negative effekter på markederne. 

Michael Feroli, der er cheføkonom for JP Morgans USA-afdeling, har skrevet til bankens kunder, at »selvom den umiddelbare krise er ovre, så tvivler vi på, at vi er færdige med denne saga«. 

Noget lignende udtaler Bill Campbell, der er porteføljeforvalter hos den obligationsfokuserede kapitalforvalter DoubleLine, til Financial Times: 

»Selv efter tilbagetrækningen, er der stadig en forøget risiko for, at Trump vil fyre Powell. Man kan se det i markederne,« udtaler Campbell.

En for dyr renovering

Inden Trumps udtalelse om, at Powells opsigelse ville være op til Powell sagde, var han til møde med Bahrains kronprins, Salman bin Hamad bin Isa al-Khalifa. 

Her udtalte Trump ifølge AP, at det var højst usandsynligt at Powell ville blive fyret. 

»Medmindre han bliver nødt til at forlade posten grund af bedrageri,« sagde Trump. 

For Trump og hans administration har kritiseret Powell i stærke vendinger, på grund af en udgifterne til en renovering af centralbankens hovedsæde, der ifølge Trump er løbet løbsk.

Ifølge blandt andre den demokratiske senator Elizabeth Warren handler Trumps fokus på renoveringsudgifterne dog udelukkende om, at han han bruge det som et påskud til at fjerne Powell fra sin post. 

På det danske arbejdsmarked tjener en indvandrer i gennemsnit 9,2 procent mindre end en person med dansk oprindelse.

Det skyldes i høj grad adgangen til højbetalte brancher.

Det viser et nyt, internationalt studie, der er blevet udgivet i det britiske tidsskriftet Nature, skriver Copenhagen Business School i en pressemeddelelse.

Studiet har analyseret data fra 13,5 millioner medarbejdere og arbejdsgivere i ni lande - heriblandt Danmark.

Resultaterne viser, at på tværs af de ni lande tjener i gennemsnit indvandrere 17,9 procent mindre end personer født i landet.

Danmark ligger dermed under gennemsnittet.

Blandt studiets medforfattere er lektor Lasse Folke Henriksen fra CBS. Han peger på en primær årsag til forskellen i løn.

- Indvandrere har markant sværere adgang til højtbetalte brancher og virksomheder, siger han i pressemeddelelsen.

Lasse Folke Henriksen mener, at det kan løses politisk ved at integrationspolitikken fokuserer på blandt andet "opkvalificering, sprogtræning og indsats mod diskrimination i rekruttering og forfremmelse".

- Vi har et velfærdssamfund, der bygger på idealet om lige muligheder. Men vores studie viser tydeligt, at strukturelle barrierer hindrer indvandrere - og deres børn - i at få adgang til store dele af arbejdsmarkedet.

Studiet viser også, at når en indvandrer og en person med dansk oprindelse har samme job og arbejdsgiver, tjener indvandreren stadig 2,3 procent mindre.

De ni analyserede lande i studiet er Canada, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Spanien, Sverige, USA og Danmark.

Det er i Spanien, der er den største lønforskel mellem en indvandrer og en person med spansk oprindelse. Her tjener en indvandrer 29,3 procent mindre.

/ritzau/

Renterne er hen over det seneste år faldet en hel del, og det kan ses på det halvårsregnskab, som Nordea har præsenteret for første halvår 2025.

Her opnåede banken et driftsoverskud på knap 3,2 milliarder euro. Det svarer til knap 24 milliarder kroner.

Det er en smule lavere end i samme periode sidste år, hvor det blev til et driftsplus på 3,5 milliarder euro.

Årsagen til tilbagegangen findes ud for to poster i regnskabet, blandt andet de føromtalte nettorenteindtægter.

Selv om bankerne både sænker renterne på indlån og udlån, når Nationalbanken sænker sin rente, så har den slags bevægelser det med at falde negativt ud i deres favør - ligesom nettorenteindtægterne oftest øges, når det går den anden vej.

Samtidig med, at renteindtægterne altså er faldet, ligger driftsudgifterne 120 millioner euro højere end i sammenligningsperioden.

Her udgør øgede personaleomkostninger på 90 millioner euro størstedelen af stigningen.

Når skatten er betalt, er der 2,5 milliarder euro tilbage på bundlinjen, hvilket er omtrent 200 millioner euro mindre end nettoresultatet i første halvår af 2024.

Administrerende direktør Frank Vang-Jensen konstaterer i bemærkningerne til regnskabet, at bankens kunder har reageret afdæmpet på den megen uro på de finansielle markeder i andet kvartal.

Det endda på trods af, at den amerikanske toldkrig har fået aktiekurserne til at svinge voldsomt.

- Vores resultater indtil videre i år fremhæver tydeligt styrken i vores veldiversificerede forretningsmodel og den strukturelt forbedrede rentabilitet.

- Det afspejler også fordelene ved at operere på de stærke og stabile nordiske markeder, siger han.

Nordeas forventninger til regnskabsåret under et er uforandrede.

5. november holder banken kapitalmarkedsdag i London, hvor man vil præsentere den nye strategi for 2026 og årene fremover.

/ritzau/

Sommeren er over os, og for mange betyder det også, at der skrues ned for tempoet. På arbejde, på bekymringer og planer, der rækker ret meget længere, end om man skal grille eller spise ude. 

Sådan gælder det dog ikke for danskernes handlelyst med boliger denne sommer. Det viser dugfriske handelstal fra Boligsiden. 

Når man renser tallene for sæsonbetonede mønstre, der sædvanligvis præger aktiviteten på boligmarkedet, er denne juni tæt på at slå alle rekorder – kun overgået af coronaårene, der gav alle lyst til at købe bolig.

I juni blev der handlet i alt 8.242 boliger. Det er det højeste antal bolighandler siden juni 2021, men dog et lille fald i forhold til maj.

»Det ændrer ikke på, at bolighandlerne i år ligger markant højere end sidste år, og vidner om, at tempoet er steget på boligmarkedet,« understreger seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank Lisette Rosenbeck.

Med de nye tal for juni har vi også et billede af, hvor meget danskerne har bolighandlet det første halve år af 2025.

Renset for sæsonprægede udsving er der solgt 17 procent flere boliger sammenlignet med samme periode året før, fremgår det.

• Handler på villaer og rækkehuse er steget 13 procent.
• Handler på ejerlejligheder er steget 30 procent.
• Handler på sommerhuse er steget 17 procent.

Forklaringerne bag det de høje antal bolighandler har rod i »solide årsager«, forklarer Lisette Rosenbeck – i modsætning til coronapandemien, der prægede alle afkroge af samfundet helt ekstraordinært i nogle år.

»Arbejdsmarkedet fremstår yderst stærkt, med lav ledighed og rekordhøj beskæftigelse, renterne er faldet, og mange danskere oplever pæn lønfremgang. Det understøtter samlet set en større aktivitet på boligmarkedet«.

Særligt lejlighederne stikker af

De nye boligtal viser tydeligt, at der er særligt drøn på handlerne med ejerlejligheder. 

I første halvår af 2025 er der solgt 10.153 ejerlejligheder – en stigning på 30 procent sammenlignet med samme periode sidste år og den tredjehøjeste omsætning, så længe Boligsiden har ført statistik.

Og det kan ses på priserne. 

Lejlighedspriserne er i det første halvår af 2025 steget mere end 11 procent på landsplan, mens stigningen for huse og sommerhuse til sammenligning »kun« er henholdsvis 5,4 og godt to procent. 

Stigningen i salget af huse er spredt ud over hele landet, men særligt salget af lejligheder koncentrerer sig omkring storbyerne og især København. 

I Københavns Kommune er der alene solgt 3.595 ejerlejligheder i første halvår 2025, hvilket er 33 procent flere end i første halvår 2024.

»Aktiviteten på lejlighedsmarkedet droslede en smule ned i forbindelse med stigende inflation og rentestigninger i 2022 og 2023 og kortvarigt i forbindelse med indførelsen af de nye boligskatter, men i år er der for alvor kommet blus under salget igen,« udtaler Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Hun forklarer i øvrigt, at der hver måned i år tegner sig et billede af 20-30 procent flere solgte lejligheder end i tilsvarende måned året før. 

Hos Arbejdernes Landsbank forventer man med afsæt i de førnævnte »solide årsager«, at aktiviteten på boligmarkedet fortsætter med gode nyheder for boligejere.

»Vi forventer fortsat høj handelsaktivitet og yderligere prisstigninger. Økonomien har det godt, trods fornyet usikkerhed. Vi forventer prisstigninger på huse på fire procent i år og seks procent på lejligheder,« udtaler Lisette Rosenbeck. 

Hvad der er godt nyt for eksisterende boligejere, er til gengæld dårligt nyt for førstegangskøbere. De forventede stigninger i boligpriserne er højere end den forventede fremgang i indkomsterne. 

Maj bød på det største antal bolighandler siden juni 2021, og det var ingen engangsforestilling.

For selv om antallet af handler faldt en smule i juni, så var det faktisk marginalt højere, når man korrigerer for sæsonudsving. Det viser Boligsidens handelstal for juni.

Sammenligner man med juni måned sidste år, er der tale om en stigning på 19 procent.

Og dermed er der altså ikke umiddelbart udsigt til lavere fart på boligmarkedet, konstaterer Lisette Rosenbeck, der er seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Det går særligt hurtigt for lejligheder, hvor der i årets første halvår blev handlet mere end 30 procent flere lejligheder sammenlignet med samme periode sidste år, siger hun.

Alt i alt er der i de første seks måneder af 2025 solgt 49.464 boliger, og det er kun overgået i 2021, hvor coronanedlukningerne fik handelsaktiviteten til at ryge i vejret.

- Danskerne har appetit på nye boliger, og samtidig er det økonomiske udgangspunkt godt for mange, hvilket betyder, at rigtigt mange har mulighed for at realisere deres boligdrømme.

- Og den stigende handelsaktivitet er med til at skabe de prisstigninger, som vi generelt har set på boligmarkedet i den seneste tid, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Det seneste år er kvadratmeterprisen på huse steget 5,4 procent, og lejligheder er blevet 11 procent dyrere. Sommerhuse er to procent dyrere end i juni sidste år.

Arbejdernes Landsbank forventer, at handelsaktiviteten vil fortsætte på et højt niveau, og at priserne vil stige yderligere.

Prognosen lyder, at huspriserne stiger med 4 procent i år, og at lejligheder bliver 6 procent dyrere.

/ritzau/

Presset på den amerikanske centralbank vokser. Præsidenten vil have rentenedsættelser, og inflationen fortsætter med at stige. Samtidig er regningen på en endnu ikke færdiggjort renovering af hovedsædet i Washington løbet op i milliarder af dollar.

Men i det finansielle distrikt i New York er der opbakning til centralbanken og dennes øverstkommanderende, Jerome Powell.

Jamie Dimon, topchef i USAs største bank, JP Morgan, advarer nemlig mod, at det kan have den stik modsatte effekt at kritisere centralbanken.

»At lege med centralbanken kan ofte have ufordelagtige konsekvenser – det absolut omvendte af, hvad man egentlig håber på,« sagde Jamie Dimon i forbindelse med JPMorgans kvartalsregnskaber. Det skriver The New York Times. 

En usædvanlig udtalelse

Donald Trump har længe været en udtalt kritiker af den amerikanske centralbank.

Federal Reserve – eller blot Fed – handler ikke uafhængigt og har vist sig direkte skadelig for den økonomiske politik i USA, mener præsidenten.

Kritikken drejer sig mest af alt om, at Jerome Powell ikke har gennemført rentenedsættelser, som Trump virkelig ønsker sig. I takt med at inflationen er steget, og dollaren er svækket, er præsidenten kun blevet mere pågående og åbenmundet i sin kritik.

I foråret luftede Trump tilmed ideen om at fyre Powell, som han har kaldt »meget dum« og en »kæmpe taber«.

Men det vil Jamie Dimon fra JPMorgan næppe acceptere.

Han går nemlig i forsvar for den »absolut kritiske« uafhængighed af centralbanken og dens topchef. Dimon sagde ved kvartalsregnskabet, at han ikke håber, at Trump vil erstatte Jerome Powell, inden hans tid på posten som centralbankdirektør udløber til foråret.

Ifølge The New York Times er denne relativt afmålte melding bemærkelsesværdig, fordi mange andre store stemmer fra finansverdenen gør sig umage for ikke at tale om Trumps politik og potentielt træde præsidenten over tæerne.

Da Goldman Sachs fremlagde finansielle resultater i april, nævnte topchefen David M. Solomon eksempelvis ikke ordet »straftold« en eneste gang. 

Dette, til trods for at det foregik, kun få uger efter at Trump stod i Rosenhaven med en planche og en storstilet plan om at pålægge det meste af verden told.

Ingen vil juble højere og mere larmende over, at toldindtægterne vælter ned i den amerikanske statskasse end præsident Donald Trump selv. 

Han er et forfængeligt menneske, så Trump vil, ud over at læse om sin sejr her i Berlingske, være mindst lige så glad for at læse både Financial Times og The Wall Street Journal i disse dage.

»Glem TACO. Trump er ved at vinde sin handelskrig,« lyder analysen fra en kollega til vores egen Ulrik Bie på Berlingske, nemlig Greg Ip, den ledende økonomiske kommentator i The Wall Street Journal. 

Greg Ip bruger henvisningen om, at Trump altid ender med at være en kylling – »Trump always chickens out« med den morsomme forkortelse TACO – til at slå fast, at det faktum, at der i juni røg 27 milliarder dollar i statskassen fra toldindtægterne, er en markant sejr for Trumps handelspolitik. 

Ip tilføjer, at toldindtægterne indikerer, at Trump reelt er ligeglad med, om der indgås handelsaftaler, så længe toldsatserne kommer op, og pengene ryger i kassen. 

Også Financial Times spiller sjovt nok ligesom Greg Ip TACO-kortet. Avisen konstaterer, at det ikke er Trump, der har været en kylling, men at det er resten af verden, som mødt med Trumps toldsatser har været nogle kyllinger, fordi landene i mange tilfælde ikke har turdet svare igen: 

»Økonomer vurderer, at USAs position som verdens største forbrugermarked, kombineret med Trumps trusler om at fordoble sine toldsatser, hvis nogen sætter sig til modværge, betyder, at for de fleste lande er beslutningen om at være en kylling ikke en slags kujoneri, men sund fornuft,« skriver avisen. 

En umiddelbar triumf for Trumps asymmetriske handelspolitik, hvor USA ensidigt hæver sine toldsatser og intimiderer handelspartnerne til at lade være med at svare igen.

Toldindtægterne er så meget desto mere bemærkelsesværdige ved, som min kollega Ulrik Bie skriver i sin analyse af eksplosionen i toldindtægterne, at Trump endnu ikke har indgået en eneste handelsaftale, men alene har indført eksempelvis basistolden på ti procent, straftold på eksempelvis Canada og Mexico og en særtold på stål og biler.

Sejren kommer med forbehold.

Det ene er, at Trump, uanset om der ikke var kommet en krone i den amerikansk statskasse fra toldkrigen, ville have udråbt sin handelskrig som en sejr. Med Trump er alt en sejr, selv nederlagene.

Det andet er, at der selvfølgelig kommer toldindtægter hjem, når man hæver toldsatserne. Sådan er det.

Toldindtægterne giver imidlertid ikke noget fingerpeg om de langsigtede økonomiske konsekvenser, heller ikke for USA selv og slet ikke for resten af verden.

Nyheden om det enorme hop i de amerikanske toldindtægter er vigtig. 

Den udstiller, at Trumps toldkrig er reel og har faktiske konsekvenser for stater og virksomheder. Det er ikke noget, vi leger. Den tilsyneladende triumf for Trumps handelspolitik har dermed langvarige og dybe konsekvenser for verden og for virksomhederne. 

Lad os tage konsekvenserne for verden og for virksomhederne en ad gangen.

1. Verden: Hvis Trump kan score kassen på toldsatser, så …

Når man hører nyheden om de mange rare milliarder, som nu lander i USAs statskasse, er det fristende at stille spørgsmålet, om ikke præsident Trump hele tiden har haft ret i sin handelspolitik?

Analysen er så den, at Trump med sine dekreter, som er udstedt uden lovgivning i den amerikanske kongres, viser vejen for fremtidens globale handelspolitik.

Det gør Trump måske, men så er det, fordi det regelbaserede globale handelssystem bliver skrottet totalt til fordel for en ufattelig mængde af bilaterale handelsaftaler på kryds og tværs – eller slet ingen aftaler. Man kan kalde det en slags handelspolitisk junglelov eller direkte anarki; ikke ligefrem noget, Danmark kan drømme om som en lille og ekstremt åben økonomi.

Man skal i virkeligheden kun stille sig et gribende enkelt spørgsmål, når man læser historierne om sejren for Trumps handelspolitik.

Det spørgsmål er, om ikke andre lande får det lyse indfald at pille ved toldsatserne, hvis det åbenbart er alle tiders måde at skabe indtægter til slukne statskasser? Og man kan jo bare som Trump påstå, at der ikke er nogen som helst konsekvenser for forbrugere og virksomheder, for det er den amerikanske præsident foreløbig sluppet afsted med.

Den model er ganske vist ikke umiddelbart mulig i EU, hvor det er Bruxelles, som bestemmer handelspolitikken inden for toldunionen, og hvor toldindtægterne går ubeskåret i EUs kasse. 

Knap 14 procent af EUs budget er finansieret af toldindtægter. EUs tilsagn om at droppe sine digitale skatter i handelsforhandlingerne med USA er imidlertid et konkret problem for EU, fordi tanken var, at den digitale skat skulle finansiere en del af EU-budgettet i årene 2028-2035. 

Nu er planen, at klimaskatter skal fylde det hul, men hvorfor ikke bare skrue lidt på toldsatserne og få pengene hjem af den vej? Måske ikke i dag, men så i morgen eller i overmorgen og i små doser.

Virkeligheden er, at Trumps toldsejr i dag dækker over en brutal tvekamp mellem udsigten til et toldanarki og kampen for et regelbaseret globalt handelssystem. Forkæmperne for at bevare regler synes især lige nu at være EU og Kina, hvilket i EUs tilfælde er forankret i en stribe nye frihandelsaftaler med senest Indonesien, men også MERCOSUR, Canada og Storbritannien.

Man kan spørge, om det er anarki eller regler, som ender med at vinde. 

Trumps toldindtægter fortæller, at toldkrigen, ud over at være en krig mellem anarki og regler, også er en krig mellem kortsigtede indtægter til halvtomme statskasser og langsigtet global velstand. 

Kynikernes analyse vil være, at kortsigtede indtægter desværre alt for ofte vinder over langsigtede gevinster.

2. Virksomhedernes: Kynismen og kreativiteten er uendelig

Vi har i de senere år vænnet os til, at moderne virksomheder skal være idealistiske og kæmpe for klimaet, grøn omstilling, diversitet, inklusion, socialt ansvar og lønmodtagerrettigheder.

Toldkrigen afslører den kyniske virkelighed, som er, at virksomheder helt og aldeles må indrette sig efter de vilkår, der nu engang hersker. 

På godt og ondt er virksomhedernes kreativitet desuden uendelig, når det gælder om at tilpasse sig de økonomiske og politiske realiteter. Sådan var det i 1930erne eller under finanskrisen. Sådan er det i dag.

I Financial Times udtaler direktør Simon Geale fra konsulenthuset Proxima, der er et datterselskab til Bain & Company, og som er specialiseret i at rådgive virksomheder om netop told og logistik, sig om toldkrigen. Han kommer med en indsigt, som bør vække bekymring blandt alle USAs handelspartnere.

»Globale varemærker kan forsøge at sluge en del af toldudgifterne gennem smartere indkøb og omkostningsbesparelser, men størstedelen vil blive distribueret videre til andre markeder, fordi de amerikanske forbrugere sikkert kun vil sluge en femprocents stigning i priserne, ikke en stigning på 20 eller 40 procent,« siger topchefen i Simon Geale, direktør i Proxima.

Man skal opfatte de fem procent som et gennemsnit, for selvsagt vil det afhænge af en række andre konkurrenceforhold, om man kan sende endnu mere af toldudgiften videre til de amerikanske forbrugere eller ej. Men indsigten er klar.

Virksomhederne vil ikke føle nogen særlig moralsk forpligtelse til at lade amerikanerne betale for den told, som Trump har indført. De vil tørre regningen af på forbrugerne i alle mulige andre lande, på deres egne leverandører, på lønningerne og alle andre steder, så de har en lige så god forretning i morgen som i går. Og ja, de flytter også gerne hele deres produktion eller virksomhed til USA, hvis det er det, som er nødvendigt for at overleve.

Virksomheder tilpasser sig hurtigt. Stater tilpasser sig trægt. Den dynamik fører til den erkendelse, at den handelskrig, vi står i, bliver lang og dramatisk, for svaret på Trumps toldkrig vil komme med betydelig forsinkelse.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Tusindvis af ufaglærte job i Danmark forbliver ubesatte, og virksomhederne kæmper især med at finde nye kundeservicemedarbejdere, rengøringsassistenter og køkkenhjælpere. 

Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har lavet på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering, Star.

DA forventer, at flere af de ufaglærte job fremover vil blive taget af udlændinge på baggrund af den nye aftale om udenlandsk arbejdskraft.

Bjarke Just Nielsen er en af dem, der har problemet helt inde på kroppen. Han er direktør for Norrlyst Koncernen, som driver 15 restauranter i København med i alt 450 medarbejdere.

Virksomheden vokser meget kraftigt og har gjort det gennem flere år. Den har derfor brug for mange nye medarbejdere. Herudover er der stor udskiftning i nogle ufaglærte stillinger.

»Det siger sig selv, at når du både skal vedligeholde medarbejderstaben og samtidig fordoble den, så spænder du dig selv hårdt for,« siger Bjarke Just Nielsen.

Han understreger, at Norrlyst har mange danskere ansat i administrationen, men en række ufaglærte job i restauranterne bliver oftest besat af udlændinge, fordi danskerne ikke ligefrem står i kø for at tage dem.

»Jeg vil sige det sådan, at i hvert fald i København har danskerne ofte set sig for fine til at lave nogle af de ting, som der også skal laves i en restaurant,« siger Bjarke Just Nielsen

Han fremhæver, at det for eksempel kan dreje sig om et job som opvasker.

»Når vi har den type stillingsopslag, kommer der ikke mange ansøgninger med danskklingende navne på. Derfor er det meget tydeligt, at den slags job har vi brug for den udenlandske arbejdskraft til, fordi danskerne ikke vil tage dem,« siger Bjarke Just Nielsen.

Skulle være et springbræt for ledige

Analysen fra DA bygger på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som fire gange årligt opgør, hvor mange rekrutteringsforsøg der ender uden ansættelse. 

Den bliver lavet for at tage temperaturen på arbejdsmarkedet. Jo flere forgæves rekrutteringer, desto større pres oplever virksomhederne.

Selvom det samlede rekrutteringspres ikke er stigende, er manglen på visse faglærte og ufaglærte stillinger alligevel markant. 

I alt har virksomhederne haft 30.552 forgæves rekrutteringer til de 20 typer af stillinger, som det er sværest at besætte. 

Mere end en tredjedel af disse er ufaglærte stillinger – og især rengøringsassistenter er der stor mangel på. Alene til denne type job har der været næsten 3.900 forgæves rekrutteringer.

Bjarke Just Nielsen mener, at det også skyldes, at eksempelvis de unges tilgang til at komme ind på arbejdsmarkedet er en helt anden i dag, end den var tidligere.

Der er ikke mange unge, der lige tager et job som opvasker eller rengøringsassistent, inden de skal videre til en anden uddannelse.

»Jeg tror ikke, at den generation, der er på vej ind på arbejdsmarkedet i de her år, er interesseret i den slags job. Nutidens samfund og teknologi viser nogle andre muligheder og perspektiver på, hvad man skal kunne og hvordan man kommer derhen,« siger Bjarke Just Nielsen og fortsætter:

»Så glemmer man måske at starte i bunden med de ufaglærte job og lære derfra,« siger Bjarke Just Nielsen.

Hos DA tror vicedirektør Erik E. Simonsen heller ikke, at det bliver muligt at få danskerne til at tage flere af de ufaglærte job. 

Tidligere så DA ufaglærte job som noget, alle kunne påtage sig, og som et muligt springbræt for ledige akademikere. Den opfattelse har han nu forladt:

»Erfaringerne viser bare, at det ikke kan lykkes at få en nyuddannet eller en anden dansker til at tage de her job. Det er mit bedste bud, at flere og flere af de her job bliver taget af udlændinge. Vi har brug for, at jobbene bliver besat,« siger Erik E. Simonsen.

Der vil komme mange flere

Han mener, at den nye aftale om udenlandsk arbejdskraft vil være en åbning til endnu flere udlændinge til de ufaglærte job.

Den nye aftale om udenlandsk arbejdskraft blev indgået i slutningen af juni. Den er indgået efter en flere år lang debat om udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU.

Hidtil har de kun haft mulighed for at komme til landet, hvis de fik et job, hvor de tjente mindst 420.000 kroner om året.

Aftalen indebærer, at beløbsgrænsen sænkes betydeligt. Det betyder, at udlændinge nu kan tage arbejde i Danmark til en lavere løn.

Fremover hedder minimumslønnen 300.000 kroner om året, og dermed kan ufaglærte job også komme i spil til personer fra lande uden for EU.

Vel og mærke under de forudsætninger, at de kommer fra et af 16 udvalgte lande på en liste, som regeringen har udformet, og hvis deres arbejdsplads er omfattet af en FH-overenskomst.

Aftalen har været stærkt omdiskuteret. Blandt andet fordi regeringen regner med, at der kun vil komme 550 personer ind på ordningen frem mod 2030 og 1.300 personer frem mod 2050.

Men DA mener ikke, at man skal hænge sig ret meget i de tal. DA tror, at der kommer mange flere.

Vi har allerede masser af smuthuller

Det er tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Torben M. Andersen samt forskningsdirektør ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Torben Tranæs helt enig i.

Ingen af dem tør spå om, hvor mange udlændinge der vil komme ind på den nye ordning, men Torben Tranæs påpeger, at behovet for at få udlændinge til at tage ufaglærte job i Danmark er stigende.

Torben Tranæs peger på to grunde:

• For det første er andelen af ufaglærte danskere faldende, hvilket afspejler et politisk ønske om, at danskerne skal tage mere og mere uddannelse.
• Det andet er, at jo højere velstand vi får, desto flere serviceydelser efterspørger vi. Det kan være rengøring i hjemmet eller udbringning af mad via Nemlig.com eller Wolt. Vi går også mere på restaurant. Alt sammen er det nogle ydelser, hvor mange af dem bliver udført af ufaglært arbejdskraft.

»Når flere uddanner sig, er der færre til de ufaglærte job. Så importerer vi bare udenlandsk ufaglært arbejdskraft i stedet. Det kan virke lidt paradoksalt, men er i høj grad det, der sker,« siger Torben Tranæs.

Han understreger, at vi allerede i dag har flere smuthuller til at få udlændinge fra lande uden for EU til landet.

»Det er eksempelvis meget nemt at komme til Portugal og få statsborgerskab der. Hvis du får det, har du adgang til hele arbejdsmarkedet i EU. Hvor meget den nye aftale om udenlandsk arbejdskraft kommer til at give, afhænger af, hvor mange af de huller der eventuelt bliver lukket,« siger Torben Tranæs.

Andre er ude med snøren

Torben M. Andersen fremhæver, at minimumslønnen i den nye aftale vil gøre det attraktivt for personer fra lande i specielt Asien at komme til Danmark.

»Der er givetvis et potentiale. Vi ser ind i en aldrende befolkning og en dansk arbejdsstyrke, der stort set ikke vokser. Der vil også komme flere af disse job på plejeområdet, hvor man allerede rekrutterer fra udlandet. Det kan også komme til at gøre sig gældende for private rengøringsjob,« siger Torben M. Andersen.

Han mener, at det er altafgørende, at regeringen har lavet den nye aftale, og han tror ikke nødvendigvis, at den er det sidste.

»Det er værd at bemærke, at denne diskussion ikke kun foregår i Danmark. Det er en generel ting. Vi kommer i stigende grad til at diskutere udenlandsk arbejdskraft. Der er også andre, der er ude med snøren. De lande, vi henter udenlandsk arbejdskraft fra, vil helt sikkert ændre sig,« siger Torben M. Andersen.

Selvom aftalen om udenlandsk arbejdskraft stadig er ny, peger meget på, at behovet for arbejdskraft uden for Danmarks grænser kun vil vokse i de kommende år. 

For både virksomheder og jobsøgende – danske såvel som udenlandske – bliver det afgørende, hvordan de nye muligheder udnyttes i praksis.